TE MA: E N G RØN N E RE HVE RDAG
Bæredygtighed
uden løftede pegefingre
For mange danskere er bæredygtighed blevet hverdagskost. Noget, vi har i baghovedet,
når vi køber ind, gør rent og indretter vores hjem. Men sådan har det ikke altid været.
Vi har taget en snak med trendforsker Louise Byg Kongsholm, om den bæredygtige bølge,
og hvordan den har ændret vores vaner og hverdagsliv.
Louise Byg Kongsholm kender danskerne. Som trendforsker og direktør for trendinstituttet pej gruppen arbejder hun dagligt med at kortlægge vores forbrug, vaner
og holdninger. Og her har især én tendens fyldt meget over de sidste 10 år. Bæredygtighed – idéen om at leve i balance med natur, miljø og medmennesker, så pla
neten stadig står, når vores børnebørn skal overtage den. Men selvom vi danskere
hellere end gerne vil være med til at gøre noget godt for vores omverden, så gør vi
det helst med begge ben solidt plantet på jorden.
”Vi danskere er ikke gode til løftede pegefingre. Slet ikke. Og nogle gange kan
det blive lidt for stort, når der tales om is, der smelter, huller i ozonlaget eller FNs
verdensmål. Mange af os ønsker at gøre en forskel, men det skal give mening
i hverdagen. Vi er nok mere Pippi Langstrømpe end Gretha Thunberg, når det
gælder bæredygtighed: Snusfornuft møder nysgerrighed,” forklarer Louise Byg
Kongsholm.
MADSPILD I FOKUS
Ét af de steder, hvor mange danskere for alvor har taget tanken om bæredygtighed
til sig, er, når det gælder vores madvaner. Både hvad vi spiser, og hvordan vi behandler vores rester og råvarer.
”Bæredygtighed er et superkomplekst begreb. Derfor omfortolker mange danskere
det til at minimere ressourcespild. Og når vi snakker ressourcespild, ligger madspild meget højt på listen. Det er nemt at forstå og nemt at indrette sin hverdag
efter,” forklarer trendforskeren og uddyber:
4
”Fokus på madspild giver god mening for os af flere årsager. Vi sparer kroner og
ører i husholdningsbudgettet og får mere tid i hverdagen ved at udnytte ressourcerne bedre. At spise rester og lave tøm-køleskabet-gryderetter er altså både god
karma og sund fornuft, ikke mindst i børnefamilierne, hvor tiden er knap.”
Udover at vi udnytter vores råvarer bedre, viser tendenserne ifølge Louise Byg
Kongsholm også, at vores madvaner ændrer sig i bæredygtighedens tegn. F.eks.
fylder kød stadig mindre i det samlede billede og må ofte vige pladsen for de
grønne alternativer.
”Kød – især det røde oksekød – bliver i højere grad en luksus, man forkæler sig
selv med. Vi køber mindre men bedre og vælger de gode udskæringer frem for
supermarkedets budgetpakke. Vi ved, at kød er CO2-tungt, og mange handler
herefter. Men vi er sjældent fanatiske, for kød smager jo godt og er dybt indlejret
i dansk madkultur.”
GRØNNE FORBRUGERE
Vores grønne vaner starter ifølge Louise Byg Kongsholm allerede i supermarkedet.
“Som forbrugere er vi blevet langt mere interesserede i at shoppe med omtanke,
ligesom producenterne er blevet langt bedre til at levere den bæredygtige vare. Om
det er hønen eller ægget, der kom først, kan være svært at sige, men uanset hvad,
har vores indkøbsvaner ændret sig”, forklarer Louise Byg Kongsholm.